AAB nyheder

Til forside

 Her et lille ref. fra holdleder Stig Nielsen

Fra turen til ULKEBØL.

 

 Vi mødtes på Rønne havn kl. 16,00, og lagde knald hårdt ud med lidt opvarmning.
Den bestod af en ordentlig bunke øl. Denne form for opvarmning kan ikke anbefales til seriøse stævner.
Jeg (Stig Nielsen) ansvarlig leder for holdet, gjorde alt for at få en lidt mere fornuftig form for væske i dem, men blev truet med ting jeg ikke vil skrive om her.

 

Alle mand ind i bussen, og så ombord på willum.
Her fortsatte opvarmningen, og der blev handlet flittigt i tax free shoppen. Det var ikke slik/chokolade der blev købt mest af.

 

Kl. 17.55 alle mand i bussen, og af sted det gik mod Sønderjylland.
Der blev sunget, fortalt røver historier, og en enkelt kop øl blev det også til.
Et enkelt pitstop blev det også til hvor vi fik lidt mad.

 

Kl. ca. 00.30 ankom vi til Ulkebøl, hvor vi fik anvist vores klasseværelse på skolen, og fik hurtigt smidt luftmadrasser, liggeunderlag og soveposer ud.
Den ansvarlige holdleder sørgede for at vi fik bestilt et par taxier, og så blev vi nødt til at tjekke (pisse) territoriet af i sønderborg.
Efter et par timer tog de første hjem igen nogen blev lidt længere.

 

Lørdag morgen var der nogen der syntes at vi skulle op kl. 7.00, så op og få lidt væske, og af sted til morgenmad kl. 8.00. Efter  maden var der omklædning og taktisk oplæg og vi meldte os klar til kamp.

 

Første kamp var Aarsballe - østjyland. Den blev vundet sikkert 13 – 8. Kampens topscorer blev Janne Kolding (Thorkil)

 

Næste kamp mod Sydøstjylland, blev en underlig en. Vi tabte 8 – 3 , ved halvlegen var vi foran 1 – 2.
Der er ikke så meget at sige til den kamp, vi blev mildt sagt slået ned, samt tacklet så hårdt at vi ikke kunne forstå hvor dommerne var henne i den kamp, ikke nok med det midt under kampen kom deres holdleder og en af deres egne spillere op at slås. Vi lagde den kamp bag os, og gjorde os klar til sidste pulje kamp.

 

Den stod imellem Aab – sydvest. Vi vandt 10 – 9, dette kan kun skyldes nogen fantastiske dispositioner fra holdlederen, samt en god indsats fra holdet. topscorer for denne kamp var vores kontrakt spiller fra Sverige Martin Kure (ham der leger lidt med gnuerne).

 

Efter disse 3 kampe, var vi videre til kvart finalerne.
Dette fejrede vi med lidt øl samt et krise møde. Det viste sig nemlig at vi skulle møde vores eget U21 hold fra Bornholm. Vinderen af denne kamp skulle møde det meget voldelige hold.
Jeg som holdleder havde meldt til stævneledelsen, at hvis det blev os ville vi ikke stille op, da vi var nogen der trods alt sgu på arb. Dette ville udløse en bøde på 2500 kr.
Næste mulighed var så at påstå at vores spillere var så skadede at, vi ikke kunne stille hold.
Dette udløste at dommerne holdt et møde om dette hold og at det skulle slås hårdt ned på alt.

 

Nå det var jo ved at være lørdag aften, vi drak lidt mere øl og gjorde os lækre lækre så godt vi nu ku og så af sted til halbal. Mage til røvballe musik ska man sgu lede længe efter 5 gamle pensionister der troede de ku spille rock, koefods orkester ku ha gjort det bedre.
Ikke så meget dans, men en ordentlig bunke bajere og så en 10 – 15 skarpe så var vi kørende igen.
Som ansvarlig holdleder prøvede jeg at få alle i seng kl 23.55 , det var jeg færdig med ca 04.30 med enkelte undtagelser.

 

Søndag morgen op kl 07.15 og så lige en godmorgen bajer, og hen til morgenmad kl 08.00.
jeg prøvede at få et hold klar til 9,45 det var den største udfordring på hele turen.

 

U21 bornholm – Aarsballe. Dette blev en tæt mindre velspillet kamp som endte 15 – 14 til de unge, og så var vi færdige, ihvertilfald med håndbold.

 

En lang bustur ventede foran os, så alle mand i bussen og frem med kortene og bajerne og af sted det gik.
Rønne havn kl 23.45  hyggehej og ha det dejligt.

 

 

Deltagere.                                        mål

Martin Kure Jensen    

Steffen Sørensen                             1

Brian Nielsen                                   3

Thorkil Andersen                           12

Martin Kure                                      9

Christian Sode                                 2

Dan Andersen                                  

Michael Andersen

Kim Frederiksen                              1

Simon Engel                                     7

Mikkel Jacobsen                               5


Med venlig hilsen
ansvarlig holdleder  Stig Nielsen

 12.09.08