AAB nyheder

Til forside

 DBU Bornholm

 

DBU STREET SOCCER TIL BORNHOLM

 

DBU Street Challenge er alle unge fodboldspilleres chance for at blive gadens Messi eller Ronaldo. Street soccer er spillet for tekniske spillere, der elsker legen med bolden. Street soccer er fart, finter og intensitet.

 

DBU Street Challenge 2011 er DBU`s første officielle Danmarksmesterskab i Street soccer, hvor alle 13 – 18 årige piger og drenge kan deltage.

 

I 2011 består turneringen af 15 semifinalestævner i hele Danmark og et kæmpe finalestævne på Rådhuspladsen i København den 25. juni. Der spilles i U15 (årgang 1996-98) og U18 (årgang 1993-95) for både piger og drenge og det koster 350 kroner pr. hold at deltage. I DBU Street Challenge spilles fire mod fire på en lille bane med bander, og der kan være op til 7 spillere på et hold.

 

Ud over fodboldkampene vil der være masser af underholdning omkring banerne på stævneområdet, og der vil fx være mulighed for at udfordre venner og veninder i blandt andet straffespark, skudstyrke, 1 mod 1 kamp og dribleslalom. Stævneområdet vil få ekstra energi fra en DJ med de rigtige beats fra The Voice, der vil gøre hele pladsen til en fodboldfest.

 

STÆVNEPLADSEN PÅ BORNHOLM  ER ST. TORV I RØNNE.

LØRDAG D. 21 MAJ, KL. 10.00 – 16.00

 

Tilmelding af hold foregår via DBUs hjemmeside, det er ikke nødvendigvis kun klubhold der må deltage. Alle er velkomne til at danne og tilmelde hold, meget gerne under spændende/sjove navne.

 

Selv uden deltagelse i turneringen vil det være en stor oplevelse at møde op på St. Torv  i Rønne denne lørdag idet der vil blive mange andre fodboldaktiviteter at se på eller deltage i.

 

Snyd derfor ikke jeres medlemmer for denne oplevelse, men gør alle opmærksom på muligheden.

Klubben har også mulighed for at arrangere fælles tur til St. Torv, Rønne denne dag.

 04.05.2011