Bhsserien Damer: 14.05.12
Holdopstilling
Nini Hansen
Lærke Munch Maj Lykke Espersen (debut)
Pernille M Tychsen Marie F Jensen Charlotte Frost
Mie Brandt
På bænken: Sille Holm, Kristina Svenson
Målscorer: Marie, selvmål
4 Kampe 6 Point Mål: 21-7
Endnu et tæt opgør mod Pedersker. Der var godt tempo på fra starten for begge hold. Det første kvarter bølgede spillet frem og tilbage. Pedersker havde vel et lille overtag i spillet og formåede flere gange at spille sig igennem - men vi skærmede godt af og Pederskers fforsøg var reelt ikke farlige fordi Pederskerangriberne blev tvunget til at afslutte fra spidse vinkler hvor Nini ikke havde problemer med at klarere.
Alligevel går det galt og Pedersker kan bringe sig foran i det 16. minut. Vort forsvar er ikke tæt nok på Pederskers spillere og manglende resoluthed skaber en chance til Pedersker, som udnyttes til 1-0.
Ærgerligt for vi havde også haft vore chancer i det første kvarter og kunne med lidt held have scoret både 1 og 2 mål.
Efter 28 minutter Charlotte ud og Sille ind. Pause og vi er godt med i kampen. Lidt mere fokus i forsvaret og lad os så score på en af vore chancer.
Vi skal 13 minutter ind i anden halvleg da vi endnu engang ikke får clearet ordentligt og Pedersker kan bringe sig på 2-0. Vi er dog ikke slået og får spillet os til flere gode chancer. Men det er ikke vores dag foran mål - da vi tilsyneladende kun kan fokusere på målmanden og faktisk sender alle vore afslutninger direkte på hende. Ikke helt efter instruktionen.
Kristina ind - Mie ud.
Efter 21 minutter får vi hjørnespark. Det sendes fint indover og en retur fra Pedersker lander ude i venstre hos Pernille, der flot sender bolden indover og Marie kan i infight heade bolden i mål til en reducering til 2-1.
Desværre - har vi to minutter efter igen ikke den fornødne fokus i forsvaret. Pedersker har hjørnespark og bolden lander hos en Pederskerspiller lige uden for boksen - og hun er desværre helt udækket og kan nemt bringe Pedersker foran 3-1. Vi havde kun fokus på bolden og så fik Pedersker endnu et nemt mål.
Lærke ud - Mie ind.
33 minutter spillet. Vi har haft et udmærket pres mod Pederskers mål og det krones med en reducering til 3-2. Bolden spilles indover og en stærkt presset Pederskerforsvarerheader i eget mål. Desværre for sent til at vi kunne nå at få en udligning.
Et ærgerligt nederlag. Tæt kamp og kontant spillet. Vi skulle have haft noget med hjem - men var ufokuserede i de afgørende situationer.
Det var en seværdig kamp - der var masser af godt spil - intens stemning og god gejst. Vi havde absolut ære af kampen, som kunne være gået begge veje. Denne mandag aften var det så Pedersker der trak det længste strå.
Susi valgte ikke at komme i kamp. Kampen var tilpas hårdt spillet og Susi har tidlgere i sin karriere skade sin skulder alvorligt - så der var ikke grund til at tage nogen chancer.
Der var debut til vor nye spiller Maj Lykke. Hun gjorde det rigtig godt og spillede en rigtig god venstre back - så vi skal nok få god brug for Maj Lykke. :-)
Debutten var så god at hun fik fidussen:
Maj Lykke 4 stemmer
Pernille 3 stemmer
Nini 2 stemmer
Mie 1 stemme
Marie 1 stemme
Referat: Steffen Munch, Alf Jørgensen