Aarsballe Boldklub

En gang AAB, altid AAB

Tillykke

10. Maj 2018

Tom Jørgensen fylder 50 år - Tom er fast medhjælper ved loppemarkedet og når vi har brug for hjælp til at tromle banen eller andre ting der kræver maskinkraft
28. dec. 2018
Gitte Mortensen fylder 60 år - Gitte er fast sælger ved loppemarked og tidligere...

Mere

Kommende Begivenheder

Ingen begivenheder

Login

 

Preben Jørgensen
Æresmedlem 20. marts 2025

Finn-Erik Pedersens tale:
I aften skal vi kåre et nyt æresmedlem.
Æresmedlemmer er noget helt specielt, hvor medlemmet nærmest er født med grøn/hvid AAB trøje og gennem et helt liv har været aktiv i AAB.
Det er måske lidt overdrevet, men det viser, at det ikke er hvem som helst, der bliver kåret.
I aften skal vi som nævnt kåre et æresmedlem, som i mange år har været en fast bestanddel af AAB, både ved arrangementer som firmacup, loppemarked mm.
Derfor vi jeg bede Preben Jørgensen om at komme herop og modtage hæderen som det næste æresmedlem - nr 11 i rækkefølgen.
Jeg kan ikke huske, hvornår Preben startede med at hjælpe til i AAB, men det er i hvert fald mange år siden.
Jeg nævnte at Preben hjalp til ved arrangementer, men i de sidste 10-12 år har det især været klipning af baner, der har været hans store arbejdsindsats.
I 2014 anskaffede vi en klipper, da kommunen stoppede med at klippe vores stadion. Klipperen har Preben passet og plejet og bl.a. lavet et førerhus til klipperen.
Et par år efter fik vi igen kommunen til at klippe stadion, men her fra 2025 er det igen os selv, der skal klippe stadion. Derfor håber vi, at Preben stadig kan klippe vores stadion.
Derfor tillykke til dig Preben – det er velfortjent.
Jeg har købt en lille ting til dig, Preben.
Det var ikke så svært at finde på, da jeg har haft mange møder/diskussioner med dig i Aarsballe og på baggrund af de møder får du denne gave (Svanekeøl).
Skal vi udbringe et leve for Preben?
Preben længe leve – hurra, hurra, hurra - AAB